Sommerferiedaserier

Endelig arter vejret sig, efter mest at have været teenagehumørsygt siden jeg fik ferie. Det skal udnyttes, så jeg arbejder intenst på at få opbygget lidt kulør, få mine sommersprossen frem, og well, at få fjernet de pandamarkeringer, jeg har fået af mine solbriller.
Der var ellers ved at opstå krise i ferieidyllen. Jeg var sikker på, at jeg havde købt mig en faktor 50, og næsten lige så sikker på, at jeg havde den her i Barcelona. Men hvor?! Efter en lang og grundig (host) eftersøgning, fandt jeg den til sidst omkring en halv meter fra det formodede opholdssted. Ups. Men så kunne solerierne ellers fortsætte. Krebselooket er ikke lige det, jeg går efter, selvom jeg kan se at det er meget populært blandt diverse turister.

Vancouver #10 - English Bay

Jep, Vancouver har bare det hele - også en strand. Der manglede dog omkring 10-15 grader for at det også havde været strandvejr, så vi nøjedes med at kigge. Palmer, bjerge, containerskibe i horisonten og sand, så pænt. Vi så også et meget højt træ:

Hø hø.

Pæne blomster og uhyggelig interessant kunst var der også, og det var sådan set det. Så efter at have indåndet lidt strandduft og fået lidt sand under skoene, begav vi os mod midtbyen og et food court, hvor vi kunne få stillet vores sult:

Det var Taco Time ;) Desværre ingen Moe's, som jeg har savnet inderligt siden afrejsen fra Atlanta. Men det var da en buritto, og den var okay. Herefter tog vi til West Vancouver med færge - fortsættes!

Vancouver #9 - Prospect Point

Næste stop i Stanley Park var udkigsstedet. Om der så var god udsigt? Bedøm selv:

Årh I ved, bare sådan cirka noget af det pæneste, jeg nogensinde har set. Folk tilbage i Barcelona spammede Facebook med opslag om sommer med 25 grader og sol (i april, lidt af en sensation), men jeg kunne næsten ikke have været mere ligeglad. Her var PÆNT. (Og det regnede ikke.)

 
Der var tilsyneladende også et rigt dyreliv:

Vi så dog ikke nogen. Og stakkels røde panda vaskebjørn, jeg kan godt forstå, den ser så trist ud.
Mens vi ventede på turistbussen fik vi også et godt kig på Lions Gate Bridge igen og på nogle små løvebasser:

Yndigt, yndigt, yndigt!

Jeg overvejede at flytte ind.

Og så sluttede vi af med at ærgre os over, at den hvide øse ikke var vores lift. Hvilke typer er det også lige, der tager på sightseeing i en hvid limousine?! Ikke os,desværre, så vi gik hen for at vente på bussen. Næste stop: Stranden, middagsmad og West Vancouver. Fortsættes!

Snart fem timer

Og i lørdags stod det på i over seks(!) timer. Please. Ikke flere trommer og trompeter! Det ville nok ikke være så galt, hvis de spillede lidt mere rent, og lidt mere varieret. Og lidt mere stille. Jeg ved ikke helt, hvad de har gang i, de larmer spiller musik, og så bevæger de sig lidt frem og tilbage, drejer rundt og sådan. Det er ligesom et optog, bortset fra at de ikke flytter sig. Desværre.

La Nit dels Museus - Museu d'Història de Catalunya

I går aftes fik jeg et tip, vi ikke kunne sige nej til - GRATIS adgang på en hel del museer fra klokken 19-01. Hurra, sagde de studerende, der havde tænkt sig at skulle af sted alligevel. Vi udvalgte museet om Cataloniens historie, der ligger et stenkast fra vores lejlighed - jeg skulle jo nå at være hjemme til Melodi Grand Prix klokken 21!

Det er pænt stort. Fem etager, hvoraf de tre er proppet til bristepunktet med information og udstillinger. Og gode billedtagningssteder:

Hyp hyp!
Museet startede helt tilbage fra den tidligste bebyggelse af Catalonien, og fortsatte så skridt for skridt op til nutiden. Der var enormt meget information, og man kunne bruge adskillige timer, hvis man ville. Så kulturelle var vi dog ikke (min såkaldte bedre halvdel udbrød konstant at han kedede sig), så vi kiggede mest billeder og slentrede rundt. Det var selvfølgelig heller ikke det hele, der havde engelske tekster - men det meste dog, rimelig imponerende.

Her nærmer vi os den mere nutidige historie; en cykel fra 1920. Det var sådan set også mest det vi/jeg var kommet for, den mere nutidige historie, så jeg sugede til mig:

Spændende! 20.45 begav vi os hjemad igen, og jeg søgte desperat ivrigt efter et sted at se Eurovisionen. DR var onde og havde lukket for Live-kigning for udlandsdanskere, så jeg måtte tage til takke med spansk kommentator på vores mini-fjernsyn. OG de havde lagt reklamepauser oven i underholdningen - dét var ondt. Men men, vi ved jo alle hvordan det endte, og der var vild jubel i det lille hjem:

Wuhuu! Konfetti og hoppen og dansen og store smil - vi VANDT!

Vancouver #8 - Stanley Park

Mandag gjaldt  vores turistbusbillet stadig, så vi stod tidligt op og hoppede på bumlebussen mod Stanley Park - et absolut must-see, når man er i Canada. Pæne planter, natur og noget nær verdens pæneste udsigter fra alle vinkler. På ovenstående billede ser vi stifteren, Stanley, og nedenfor The Rose Garden:

Pænt. Og seee, solen skinnede endda! Lidt af en sensation i Raincouver, og helt perfekt til vores udflugt. Herfra gik vi videre langs kysten op til totempælene, og sikke en udsigt der var på vejen:

Så pænt. Og herfra nåede vi totempælene, hvor vi blev hilst velkommen af en bjørn:

Hø hø. Den ville være ret sej i entreen, men var lige en smule for pebret. Men nok souvenirs, videre til den ægte vare:

Eller, næsten, jeg troede egentlig, det var nogle originale totempæle, men det er kopier af originale, lavet i firserne. Imponerende var de i hvert fald.

Herefter hoppede vi på bussen videre mod parkens højeste punkt - åh, den udsigt! Fortsættelse følger.