Snart fem timer

Og i lørdags stod det på i over seks(!) timer. Please. Ikke flere trommer og trompeter! Det ville nok ikke være så galt, hvis de spillede lidt mere rent, og lidt mere varieret. Og lidt mere stille. Jeg ved ikke helt, hvad de har gang i, de larmer spiller musik, og så bevæger de sig lidt frem og tilbage, drejer rundt og sådan. Det er ligesom et optog, bortset fra at de ikke flytter sig. Desværre.

La Nit dels Museus - Museu d'Història de Catalunya

I går aftes fik jeg et tip, vi ikke kunne sige nej til - GRATIS adgang på en hel del museer fra klokken 19-01. Hurra, sagde de studerende, der havde tænkt sig at skulle af sted alligevel. Vi udvalgte museet om Cataloniens historie, der ligger et stenkast fra vores lejlighed - jeg skulle jo nå at være hjemme til Melodi Grand Prix klokken 21!

Det er pænt stort. Fem etager, hvoraf de tre er proppet til bristepunktet med information og udstillinger. Og gode billedtagningssteder:

Hyp hyp!
Museet startede helt tilbage fra den tidligste bebyggelse af Catalonien, og fortsatte så skridt for skridt op til nutiden. Der var enormt meget information, og man kunne bruge adskillige timer, hvis man ville. Så kulturelle var vi dog ikke (min såkaldte bedre halvdel udbrød konstant at han kedede sig), så vi kiggede mest billeder og slentrede rundt. Det var selvfølgelig heller ikke det hele, der havde engelske tekster - men det meste dog, rimelig imponerende.

Her nærmer vi os den mere nutidige historie; en cykel fra 1920. Det var sådan set også mest det vi/jeg var kommet for, den mere nutidige historie, så jeg sugede til mig:

Spændende! 20.45 begav vi os hjemad igen, og jeg søgte desperat ivrigt efter et sted at se Eurovisionen. DR var onde og havde lukket for Live-kigning for udlandsdanskere, så jeg måtte tage til takke med spansk kommentator på vores mini-fjernsyn. OG de havde lagt reklamepauser oven i underholdningen - dét var ondt. Men men, vi ved jo alle hvordan det endte, og der var vild jubel i det lille hjem:

Wuhuu! Konfetti og hoppen og dansen og store smil - vi VANDT!

Vancouver #8 - Stanley Park

Mandag gjaldt  vores turistbusbillet stadig, så vi stod tidligt op og hoppede på bumlebussen mod Stanley Park - et absolut must-see, når man er i Canada. Pæne planter, natur og noget nær verdens pæneste udsigter fra alle vinkler. På ovenstående billede ser vi stifteren, Stanley, og nedenfor The Rose Garden:

Pænt. Og seee, solen skinnede endda! Lidt af en sensation i Raincouver, og helt perfekt til vores udflugt. Herfra gik vi videre langs kysten op til totempælene, og sikke en udsigt der var på vejen:

Så pænt. Og herfra nåede vi totempælene, hvor vi blev hilst velkommen af en bjørn:

Hø hø. Den ville være ret sej i entreen, men var lige en smule for pebret. Men nok souvenirs, videre til den ægte vare:

Eller, næsten, jeg troede egentlig, det var nogle originale totempæle, men det er kopier af originale, lavet i firserne. Imponerende var de i hvert fald.

Herefter hoppede vi på bussen videre mod parkens højeste punkt - åh, den udsigt! Fortsættelse følger.

Vancouver #7 - The Vancouver Trolley Company

Næste ting på programmet om søndagen efter Granville Island var en klassisk bustur. Det er altid en god måde lige at få set det hele på - og hvile benene samtidig, hæhæ. Jeg prøver at se lidt kæk ud på billedet, men i virkeligheden havde jeg mest lyst til lægge mig til at dø. Det er fra efter turen, og jeg må indrømme at bumlebussen gjorde mig en smule køresyg, ha.

Efter lidt besvær med at finde et afgangssted fik vi købt billetter - og vores nølen gjorde, at vi til samme pris også kunne bruge billetten dagen efter. Fantastisk.

Og se da lige - dét er en autentisk bus (og bumlende, men pyt. Autentisk!).
Der var dog heldigvis andet end bussens interiør at kigge på:

Dét ser man i hvert fald ikke hver dag.

Heller ikke det her, heldigvis. Et rødt springvand?! Rimelig makabert.

 Lions Gate Bridge x2, forbindelse til West Vancouver.

 'Girl in a wetsuit' - Den lille Havfrues kusine.

Frontparti til H. R. MacMillan Space Centre - rimelig sejt.

Canadian Goose, hø hø.

Og Inuksuk, stenmonument.

Og det var det. Det var en hyggelig tur på to timer, dagens sidste, da det lukkede klokken 17. Jeg prøvede at pleje mit skrantende helbred med lidt fritter og en kold cola bagefter, men det endte med, at Eva fik de fleste af pomfritterne, mens jeg sad og så lidt ynkelig ud. Men god var turen i hvert fald alligevel.

På hjemvejen ville vi have været i lidt butikker, men ak og ve, der var lukket alle vegne (bortset fra H&M, hvor vi tilbragte cirka 15 minutter inden vi blev smidt ud). Vi nåede dog at hamstre en pæn slat slik og andre godter i et supermarked med lidt længere åbent, inden vi vendte tilbage til hotelværelset og tilbragte resten af aftenen med tv og afslapning. Aaah.

Glimmerben og tis

Tørklæde: Stylesnob. Galaxyjakke: Pull&Bear. Cardigan: Old Navy. Kjole: Target. Glimmerstrømpebukser: H&M. Sko: Nike Free.

I dag har været en rimelig lad dag, som jeg har tilbragt mest på langs, fordi jeg havde lidt ondt af mig selv. Altså fordi vejret ikke var godt, og jeg ikke gad kunne tage mig sammen til at træne efter ugers pause. Meget hårdt, jeg ved det. Efter en lur sidst på eftermiddagen tænkte jeg dog, at det skulle være løgn (altså ikke lige efter opvågningen, vel, der ville jeg hellere sove videre). Så jeg kom ud af slappe-af-tøjet og i glimmerstrømpebukser i stedet og håbede, at de kunne give mig lidt livsenergi og selvrespekt. Det hjalp. Glimmer hjælper altid. Jeg hev min bedre halvdel med ud på aftentur, hvor han fandt byens bedste sted at forevige aftenens outfit. Ahæm.

Vancouver #6 - Granville Island

Hep, så er jeg tilbage på sporet med indlæggene fra det store Canada-eventyr - vi er kun nået til søndag, så der er masser af oplevelser tilbage. I sidste afsnit var vi Sleepless in Seattle, men nu er vi tilbage i Vancouver.

Vi startede søndagen ud med at 'sove længe' til omkring klokken 8.30-9, og så var der ellers de sidste rester af kage til morgenmad. God morgenmadsbrownie. Mhh. Vi klædte os varmt på og drog mod dagens destination: Granville Island:

Granville Island er et marked på en ø. Og der er pæn udsigt:

Jeg gentager; jeg kunne aldrig blive træt af at kigge på sådan noget.
Der var også en stor bygning med legetøj:

Eva ville gerne have haft sin nye ven med hjem, men desværre havde hun allerede fyldt kufferterne op med alt godt fra Forever21. Schade Marmelade.

Denne her havde jeg dog gerne nuppet. Så sød! Eller hele den her afdeling:

Harry Potter! Sådan en Hedwig ville altså være alt for sej at have stående.

Og så mødte jeg også manden selv. Hej Harry! Og Jack:

Rimelig gennemført udsmykning.

Små butikker var der også masser af - stenmaling får en lidt anden seriøsitet i den her udgave, hva'?

Men vi var sultne, så vi bevægede os gennem madhuset for at finde det bedste sted at spise. Og det lykkedes i den grad. Bedste.måltid.nogen.sinde.! Eva er præcis lige så lusket som mig, så vi delte et stykke laksetærte og en crossaint med tunmousse = ingen vilde dilemmaer om, hvad man nu skulle prøve. Vi tager bare begge dele, tak. Og det var seriøst godt. Bare dét er næsten værd at tage til Vancouver for.

Og hey. Jeg fandt min egen gade!

Herefter begav vi os mætte og glade mod turistbussen - mere om det i næste afsnit!