onsdag den 27. august 2014

Lever endnu

Hola! Dagene går med arbejde(/oplæring) fra 9-18(!), og resten af dagen med at ligge brak på sengen. Ej, jeg synes faktisk allerede, det går bedre med aftenenergien, men ingen tvivl om, at det er noget, jeg lige skal vænne mig til. Det der med at skulle være på så mange timer om dagen. Hvor er min middagslur? Til gengæld er der lang frokost (én time. Selvbetalt...), så her i de første dage er der blevet prøvet lidt forskelligt. I dag havde mit dankort dog smækket bremserne i, og smurt mig en smøreost-og-ost-på-lettere-tørt-brød-sandwich. I det mindste havde det dog vedlagt en (supermarkeds)Pepsi Max til at skylle den ned med, så jeg ikke behøvede at være alt for misundelig på Subway-udgaverne (bah).
Arbejdsdagene går pt. med en masse indkøring i Facebooks annonceringssystemer og lidt fri leg med vores egne Facebook-grupper. Spændende, spændende! Jeg har ikke mødt andet end rare typer og har fået min egen plads, men venter stadig spændt på diverse Facebook-merchandise. Alle de seje render rundt med blå logo-drikkedunke, og so ein ding muss ich auch haben! Gi' mig lige, hvad?

Udsigt fra hostellets morgenmadsrum - den måtte gerne flytte med

Og ved I hvad? I morgen aften flytter jeg hen på mit værelse! Så pt. er jeg i gang med at hoppe på kufferterne og desperat prøve at få både medbragte og indkøbte sager presset til at fylde mindst muligt. Er ikke helt sikker på, om det kommer til at lykkes, men jeg har helt indtil i morgen tidlig kl. 8. Så følger arbejdsdagen, og om aftenen går det løs med den helt store godstransport - satser på at tage bussen til 6,35 kr. i forhold til en taxa. 2+1 kufferter og det løse burde da snildt kunne transporteres 6-800 m og proppes ind i en bus? Vi må se, hvad energien rækker til i morgen, hæ.

Og nu hvor det meste af det praktiske er plads, bliver det sværeste nok at undgå at komme til at sige MOJN! til de andre danskere på kontoret. Er simpelthen så jysk, at det næsten gør ondt - og det er københavnerdanskerne nok ikke. Selvom jeg ikke har talt over mig endnu, blev jeg alligevel jyde-spottet på min dialekt - synes ellers selv, at jeg taler rimelig rigsdansk, men nej, ha!

mandag den 25. august 2014

Første arbejdsdag

I morges klokken 9 gik det for alvor løs, og jeg mødte spændt som en fjeder op på min nye arbejdsplads. Uh uh! Vi var i alt 7 nye til Facebook-projektet, fordelt på forskellige nationaliter og funktioner, og så kommer de første uger ellers til at gå med grundig introduktion. Og gudskelov for det, ha! Jeg fik forresten konstateret, at det ér Facebook jeg sådan indirekte arbejder for, da de har outsourcet de her funktioner til Sellbytel. Spændende!
Det var en laaang dag fra 9-18, og jeg var godt nok ikke helt sikker på, om jeg ville klare den... Ej, det var alligevel mest lige inden spisepauserne - spiser andre folk aldrig?! Jeg var ved at dø, mens de andre så pænt upåvirkede ud. Tsk. Men udover det var det spændende, lærerigt og folk er rare. Jeg glæder mig til at komme tilbage i morgen, men lige nu glæder jeg mig nok mest over, at jeg ikke behøver rejse mig fra min seng lige med det samme. Jeg er sååå smadret, og kan ikke overskue andet end at stirre tomt på min skærm, indtil det snart(!) er tid til at sove. Glæder mig allerede.

Jeg havde været en del i tvivl om, hvad jeg skulle tage på. Dresscoden hed 'no beach or leisure wear', men hvad det helt indebar, var jeg en del i tvivl om - og om hvor korte, mine beklædningsgenstande måtte være, ha. Samtidig kører vi med solidt sommervejr, så jeg skulle heller ikke have for meget på. Det der med at svede med anstand er ikke mig - det ender nærmere i tomatlooket. En ukoncentret tomat, endda. Jeg sprang derfor i min allermest tækkelige nederdel, en tanktop og de nye sandaler. Og så var mine øjne ellers på stilke for at lure, hvordan de andre tolkede reglerne - og jeg kunne konstatere, at med mindre jeg dukker op i bikini eller joggingbukser, burde min nuværende garderobe godt kunne gå. Alt andet ville også være ret surt, med alt det, jeg har slæbt med herned, ha.

Nå. Hav en god aften, ikke? Jeg vil prøve at holde mig vågen til en 21.30-tiden, og herefter satser jeg på at gå ud som et lys. Gaaaab.

lørdag den 23. august 2014

Fordi jeg jo ikke havde nok med

De første dage her i Barcelona var med et rimelig frit program. Efter mødet tirsdag og fiksning af mit social security-nummer, var der ikke så meget mere, jeg kunne foretage mig, før jeg havde fået snitterne i en adresse. Eftersom jeg allerede har set seværdighederne og pt. er ret Palle alene i verden, var der kun én måde at bruge tiden på:

Shoppiiiing! Når arbejdet først starter, får jeg ikke meget tid til at svinge mit Visa (måske godt nok, hææ), og pt. kører udsalgets sidste krampetrækninger også - så det skulle da helt klart udnyttes. I Mango Outlet (Carrer de Girona 37) nuppede jeg ovenstående skønhed. Så flot, og helt perfekt til efteråret/sensommeren både som jakke og cardigan. Sat ned til 30€.

 Et par helt enkle sandaler, som jeg længe har ledt efter. Til 13€ i Blanco.

Og hallo, sååå pæn kjole, hvis jeg selv skal sige det! Mønsteret er sjældent set pænere, det er yndlingssnittet og med dyb ryg, så jeg var slet ikke i tvivl om, at kjolen skulle med hjem. Hvorefter jeg brugte 20 min.(!) i kø for at få lov at betale for den - men jeg kunne jo ikke bare efterlade den, vel? 16€(!) i Lefties.

I Primark fangede jeg den her trøje. Den er seriøst rar og noget af det blødeste. Jeg er dog alligevel lidt i tvivl om, hvorvidt det skal være den og mig, men til 15€ kom den med hjem på prøve, og så har jeg 30 dage at beslutte mig i. Hæ.

Noget der til gengæld ikke skal byttes, er ovenstående tæppe. Enormt blødt, sååå sødt, og perfekt til at skabe hygge på det nye værelse. Indflyttergave fra mig til mig. Tak mig. Og så var det sat ned til 4,50€ - et sikkert tegn ;)

I Mango Outlet prøvede jeg også den alt for pæne paillettrøje/blazer. Gad virkelig godt have den, men det er som om, at det nok ikke er det mest fornuftige køb, ahæm. 20€ er jo også en slags penge. Og i El Campo, Diagonal Mars supermarked, slog jeg mig løs i skoafdelingen og prøvede syv par sko, hæææ. Men igen tog min fornuftige side over og sagde 'NEJ'. Bah. Man kan åbenbart ikke få det hele...

Jeg tog hele runden; Diagonal Mar, gågaden, L'illa og MareMagnum. Så er det ligesom overstået, ikke? Ha. Jeg synes, det lykkedes mig at begrænse mig ret godt - i forhold til hvor mange butikker, jeg har været i, har jeg købt forbløffende lidt. Lidt, men godt. Det er okay.

Jeg har forresten omlagt mit budget fra 'worst case' til en mere realistisk udgave - og hvis beregningerne(/rygraden) holder, kommer jeg jo ligefrem til at have penge tilovers! Eftersom jeg i princippet ikke rigtig mangler noget, har jeg alligevel kun givet mig selv 500 kr. om måneden til at shoppe for. Og 1000 kr. til tant og fjas - men eftersom jeg mere eller mindre har levet under en sten i Sønderborg, ved jeg dog ikke, om det kommer til at holde, ha.

fredag den 22. august 2014

Nu med værelse!


Jamen altså, det er fantastisk! Tak for alle de krydsede fingre - det lykkedes, og fra på torsdag af har jeg mit helt eget værelse her i Barcelona. Wuhuuu! Det ville nok være synd at kalde det + lejligheden 100% perfekte, men med mit budget og udbuddet, synes jeg godt, vi kan kalde det et perfekt match - så lad os da bare gøre det, hvad? ;)
Øverst ser vi billederne fra annoncen - jeg får taget nogle nye, når jeg engang er flyttet ind og kommet på plads, men det kommer nok til at tage lidt tid, hæææ. Satser på at skulle bruge næste weekend på en tur i Ikea, og så ellers bare ligge brak efter første arbejdsuge. Er jo slet ikke vant til at skulle lave noget...
Men tilbage til værelset - dens tre helt store forcer er det naturlige lys, størrelsen (=plads til gæst og træning) og prisen. Mange spanske værelser er enten helt uden vindue (oh rædsel!) eller med vindue ud til en skakt - det kommer der altså heller ikke meget lys ind ved. Og prisen? 2400 kr. inkl. alt om måneden. Sådan!
Resten af lejligheden er ret lille, men det betyder også, at vi kun bor to personer der. Køkkenet er sjældent set mindre, til gengæld har badeværelset en pæn størrelse, og der er vaskemaskine, som det er standard i Spanien. Selve udseendet i lejligheden kan man ikke beskylde for at være skandinavisk minimalisme, men det er helt klart også set værre, ha. Det her kan jeg sagtens arbejde med - jeg kommer alligevel til at bruge det meste af tiden på arbejde, og jeg skal da nok få det gjort hyggeligt alligevel.
Beliggenheden er også optimal - et kvarters gang fra både arbejde og stranden. Og Primark, hæhæhæ. Og lige ud for opgangen er der en bycykel-station, inden for en kilometers gang er der hele tre metrostationer, og der er kun 300 m til bus og sporvogn.

Ej, men jeg er virkelig bare SÅ lettet, og glad for, at det lykkedes. Og at jeg kan nøjes med én ekstra nat udover det bestilte her på hostellet, det er også rart. Glæder mig dog knapt så meget til flytningen, men det skal nok gå, ikke? På den ene eller anden måde i hvert fald, ha.

torsdag den 21. august 2014

Travl tirsdag


Tirsdag startede aaaalt for tidligt. Ikke fordi, jeg skulle specielt tidligt op, men fordi jeg var så træt, så træt. Det var dog op og i gang, da jeg skulle møde op på arbejdspladsen kl. 11, og jeg gerne lige skulle nå at have noget i skrutten, fremstå hygiejnisk (=bad) og finde derhen. Og hey, det lykkedes! ;) Var dog måske ikke heeelt vågen alligevel - på vej ud af elevatoren på arbejdspladsen, satte stroppen fra min taske sig fast i noget rækværk inde i elevatoren, og da jeg endelig fik den vristet fri og desperat prøvede at følge med dagens kontaktperson, slog mit tunnelsyn til og jeg styrtede direkte ind i den lukkende elatordør med skulderen. Det var noget af en tackling, og jeg havde mest af alt lyst til at sætte mig ned og tude på grund af smerten og chokket, ha. Men det er som om, at det ikke er specielt voksenagtigt, så i stedet forsikrede jeg om, at nej nej, det gjorde da ikke spor ondt, holdt godt fast i min taske og fulgte pænt med. Host.


Herefter var det tid til at få fat i mit social security-nummer. Efter NIE-cirkusset for to år siden med tre alt for tidlige morgener og 12 timers kø, var jeg ret ængstelig... Men ved I hvad? VED I HVAD? Så gik det bare SÅ let, og jeg farede ikke engang vild på vejen :D Altså, personalet snakkede heller ikke her specielt meget engelsk, men de var hjælpsomme og rare, og så gik det jo alligevel, og pludselig var jeg lige dét mere spansk. Yay! Hvorefter McDonald's igen var min ven, så jeg kunne få mailet nummeret til arbejdet og træde af på naturens vegne. Hæææ.

Det skulle selvfølgelig fejres, så jeg smuttede i Primark, hæhæhæ. Men uden at købe noget - jeg ved virkelig ikke, hvad der skete! Følte mig så fornuftig bagefter (...lige indtil jeg tog i Mango Outlet, altså. Jeg er jo stadig ung og uansvarlig, ikke?).


Om aftenen havde jeg aftaler om at se tre værelser. Som nævnt sagde jeg 'be' om' til det ene med det samme, og håber pænt meget, at jeg bliver den udvalgte. Det er helt perfekt, sådan efter spanske standarder ;) Så jeg krydser ivrigt mine små fingre!
Det lykkedes mig desuden at gå over 28.000 skridt den dag, så jeg var helt, helt død, da jeg kom hjem. En is på hjemvejen var derfor nødvendig, mens jeg slæbte min trætte krop afsted og bad til, at min mobil ikke løb tør for strøm. Det gjorde den ikke, og jeg overlevede endnu en dag i Barcelona!

onsdag den 20. august 2014

Ny uge, nyt liv

I mandags skete det. Jeg lynede kufferterne i (...efter at have siddet lidt på dem, ha), og satte mig spændt (og nervøs og pænt træt, ahæm) ind i bilen. På vej mod Hamburg var jeg omgivet af snacks og uvejr, men frem kom vi uden at gå i sukkerchok eller køre af vejen. Efter at have poseret lidt betuttet til det obligatoriske jeg-rejser-billede med alt, alt for meget bagage (altså, ikke at jeg kunne undvære noget af det, vel?), var det tid til verdens længste kø - har godt nok aldrig stået i SÅ lang kø for at få lov at aflevere min bagage før. Og så var det, at Iberia/Vueling besluttede sig for, at det ikke var min dag... Jeg havde bestilt gennem Iberia, da jeg kunne se på hjemmesiden, at kuffert #2 ville koste 30€, men for at gøre en lang historie om dårlig kundeservice kort, endte det med, at jeg efter at have været i kontakt med begge selskaber hjemmefra, kom af med 90(!!!)€. For det kunne jeg jo have sendt 63 kg. med DHL... Nå, men man skal ikke græde over spildt mælk - i stedet regner jeg med at give dem en rætti' dårlig anmeldelse på Trustpilot, ha.

Vel fremme i Barcelona havde jeg fået mig en dejlig lur på noget af flyveturen og var lidt mere udhvilet og klar på nye eventyr. Uh uh! I stedet fik jeg så lov at vente en time og 20 minutter på min bagage - jeg ved virkelig ikke, hvad der skete, men endelig trillede begge kufferter frem på båndet, og jeg var meget lettet, ha. Jeg fik samling på det hele og fangede lufthavnsbussen mod byen. Toget havde været billigere, men jeg kunne ikke lige overskue at skulle flytte alt for meget rundt på mit læs - og alt man betaler med kort, er næsten gratis, ikke? Fra Barcelona midtby tog jeg herefter en taxa til hotellet - bortset fra, at taxachaufføren ikke heeelt kunne finde det og satte mig af på et hjørne. Hvorefter mobilens GPS heller ikke kunne finde det, og jeg fik vandret alt for meget rundt med alle mine kilo (har haft cirka min egen vægt at slæbe og skubbe rundt på i alt, bare kald mig mesteren af ekstra håndbagage, ha), inden jeg endelig fandt hotellet. Det bedste havde været at kunne smide mig bevidstløs på sengen, men ak, jeg skulle ud at kigge på værelse. Det syntes GPSen dog ikke (fornemmer vi lidt problemer her, ja?), så efter at have vandret panisk rundt i det begyndende mørke, måtte jeg udskyde aftalen. Æv! I stedet søgte jeg mod nærmeste McDonald's (dét kan GPSen nemlig godt finde ud af, ha!), hvor jeg endelig fik noget at drikke efter den lange flytur og bagagehåndtering.

Og det var så den mandag. I går, tirsdag, var jeg ude at kigge på lidt værelser (kryds lige fingre for, at jeg får det, jeg har sagt 'be' om' til, ikke?!), og sørgede for at gøre et godt indtryk ved møde på arbejdet, da jeg tacklede deres elevator med skulderen. Ja ja, det er aldrig kedeligt at være sammen med mig. Og i dag har jeg shoppet, hæææ - mere om alt det i næste blogindlæg, for NU skal jeg godt nok i seng! Gab.

søndag den 17. august 2014

Sidste uge i Sønderborg


I morgen er der afgang til det store udland, og jeg er overhovedet ikke klar, men håber ret meget på at blive det. Det siger vi bare, ikke? Om ikke andet har jeg i hvert fald udnyttet min sidste tid her i byen fuldt ud - jeg har:

  • Været på Lagkagehuset med min kusine og spist seriøs god cheesecake.
  • Købt vilde mængder af bland-selv slik i nyåbnet slikbutik med åbningstilbud og seriøst udvalg.
  • Presset endnu et rart venindebesøg ind lørdag formiddag.
  • Siddet bag et rat for første gang siden påsken 2012 - det skulle vist være nu, hvis det lige skulle genopfriskes. Og hey, alle overlevede! 
  • Blevet inviteret på farvel-pizza af mine rare forældre, i pæn, ny kjole fra H&M - mit sidste netshopping nåede heldigvis at ankomme. 
  • Været til Velkommen hjem-fest ved en af mine bedste veninder (seriøst dårlig timing, at jeg tager afsted nu efter at hun har været væk i et halvt år), i en ordentlig omgang pailletter foreviget med et badeværelsesselfie, ha! Så kan man også se mit nye mobilcover, jo.  Og så har jeg fundet ud af, hvor meget den rigtige belysning betyder for, at ens ansigt ikke pludselig har taget 5 kg på - se bare her, æhæ.
  • Og så har mine forældre købt ind til seriøs madpakke til turen, der skal smøres, når jeg i aften smutter forbi til en sidste omgang aftensmad indtil jul.


Nå. Må hellere komme i gang med at få proppet så meget som muligt af det her ned i mine kufferter - jeg forudser allerede problemer... Mangler også lige et sted at bo, ahæm.

torsdag den 14. august 2014

Genting Highlands - KL #18

En af de ting, jeg havde skrevet på 'må se'-listen hjemmefra, var den fantastisk natur ved Cameron Highlands. Men'æh, på grund af lidt logistiske udfordringer - det viste sig, at der ikke gik nogle dagtursbusser, og at det heller ikke var sådan helt ligetil at leje en bil dagen før. Vi kan godt kalde det dårlig planlægning, men det var jo også vigtigt, at vi fik fejret fødselsdag om lørdagen, ikke? Ha. I stedet for at lægge os(/mig) til at græde trøstesløst/spendere en dag ved poolen, valgte vi en anden løsning - Genting Highlands! Cameron H. ligger cirka tre timers kørsel fra Kuala Lumpur (i bil - med bus er det en liiiidt længere tur), hvorimod Genting H. er placeret kun en time væk. Vi fortsatte dog de logistiske udfordringer, da vi kom lidt sent afsted hjemmefra (...det var sikkert mig, der ikke kunne få snøvlet mig færdig, ahæm), var der ikke nogle passende busafgange ledige. Men så trådte Natasia i karakter og fik forhandlet en taxatur derop ned på 105 kr.(!!!) - jamen, kan man andet end at elske Malaysia (og Natasia)? ;) Ca. 52,5 kr. pr. snude for lidt over en time i taxa! Og så fangede vi en bus hjemad til 7,5 kr. pr. mand, ha.
Nå, men efter de logistike udfordringer ankom vi endelig og skyndte os at hoppe ind i en cable car (...hvad hedder det på dansk? Svævebane? Jeg plejer at kalde det en skilift, men på dem her var der ikke beholdere til ski, som jeg ellers er vant til, ha), og drog spændte de 3,38 km mod toppen i verdens hurtigste svævebane:



 Det var okay pænt. Og et med pænt stykke ned, også. Men så kørte(/svævede?) vi ind i tågen:


Det var ret vildt! Men vel oppe på toppen brød vi gennem skyerne til solskin:


Og et kæmpe hotel og center - hallo, hvor gemmer i naturen? Be' om højland, tak!

Der burde i hvert fald være noget grønt, så vi ledte ivrigt efter udgangen til det pæne. Selvom jeg også lige hurtigt nåede at shoppe lidt, ha - måske det højeste sted, jeg nogensinde har shoppet? 1,74 km. over havet i hvert fald.

 Der var også det eksotiske vinterland - som danskere var vi dog knap så imponerede, ha.

Men vi fandt ud, og så var der middagsmad med udsigt! Som de praktiske jyder, vi nu engang er, havde vi pakket madpakken hjemmefra med fornuftigt rugbrød med både leverpostej og spegepølse.

 Ha ha, åh nej! Sikke et job at have.


Der havde nok været en smule mere imponerende baggrund på dagens turistbillede uden skyerne, men man kan ikke vinde hver gang, vel? I det mindste havde vi sol i frokostpausen.




 Spot en palme.

 Og så gik turen nedad igen, sammen med hende der med det pæne hår.

 Vel nede på midten havde vi stadig tid inden vores bus afgik, så vi tog på opdagelse.


Der var måske ikke så meget at se, men så var der tid til de vigtige spisepauser - og en oppustet Oreo-pakke, ha! Så ved man, at man er højt oppe.


Resten af tiden brugte vi på en jordbærfarm - der var heldigvis gratis entré, for det var cirka én, stor turistfælde, ha.

Det var en ret vellykket tur, hvis jeg selv skal sige det. Selvom det selvfølgelig ikke var det samme som Cameron Highlands, fik vi set flot udsigt, højland og kørt med svævebane, og med det energiniveau vi her i slutningen af ferien havde(/ikke havde), var det rart med sådan en overskuelig udflugt. Jeg klager i hvert fald ikke - specielt fordi, vi også nåede godt omkring om aftenen efter returneringen til byen. Fortsættelse følger!

onsdag den 13. august 2014

Hvad flyttekassen gemte






...fordi der ikke er noget, der siger 'legeplads', som en ordentlig omgang flytterod, ha. Selvom Mis med de grønne øjne ser en smule skræmmende ud met sit nyerhvervede sår hen over snuden - en rigtig, lille bissekat! Men en flyttekasse er jo ikke det eneste, man kan kravle ind i, når man er omgivet af ting, der er pakket både halvt og helt ned:


 Men det allerbedste sted, man kan lægge sig, ikke?


Søjde! Åh, den lille pelsklump ❤

Jeg render for tiden forvirret rundt og prøver at pakke mit liv ned i flyttekasser, og sortere de ting fra, der skal med til Barcelona. I dag smed jeg det tøj, der ikke skal med, af ved mine forældre, der har doneret pladsen i et firefløjet skab til deling mellem min søster og mig. Meget pænt af dem! ❤ Fem(!) flyttekasser med tøj og sko+jakker og det løse blev det til - indtil videre. Ahæm. Og jeg har ellers sorteret i det...

søndag den 10. august 2014

Turens køb - KL #17

Det var jo ikke for sjov, at jeg var taget hele vejen til Kuala Lumpur - shopping var bestemt en vigtig del af turens program, ha! I ved, fordi jeg simpelthen bare ikke har særligt meget i forvejen (host), så jeg måtte nødvendigvis finde lidt malaysiske godter, jeg kunne tage med hjem. Så det gjorde jeg: 


For lige lidt over 1000 danske kroner fik jeg indsamlet ovenstående. Ret gode køb, hvis jeg selv skal sige det - det var jo så biiiilligt! Jeg kunne sagtens have købt meget mere, men jeg havde trods alt taget lidt sund, jysk fornuft med hjemmefra, og beherskede mig en del. Men de ting jeg ikke købte, kan jeg alligevel ikke rigtig huske mere - og det tyder på, at jeg valgte rigtigt, ha. Det meste er fra Forever 21, H&M og Berjaya Times Square (malaysisk center/marked). Specielt den mintgrønne kimono (42 kr.!) og kjolen i midten forneden er strøget direkte ind på listen over favoritter.
Den første ting (Mumikjolen, nr. 3 fra neden til højre ❤) købte jeg allerede cirka 3 timer efter ankomst, og den sidste ting (kjolen nederst til venstre) rev jeg ned fra hylden kun 1,5 time inden endelig afgang, ha - selv da vi var på tur i pænt, malaysisk højland fik jeg presset lidt shopping ind. Og da vi havde tømmermænd, og da vi havde virkeligt, virkeligt ømme fødder - shopping er hårdt arbejde, ha.
Det var måske lidt overkill at købe to t-shirts med ugler på, men sjældent har man set noget mere nuttet. Og så kostede de kun 26 kr(!). hver. Overvejer dog at sy det ene om til et pudebetræk - kunne være SÅ nuttet!

Nå, men det er shoppeevner som ovenstående, der gør, at jeg pt. render rundt i kaos og forsøger at proppe flest muligt ting ned i færrest muligt flyttekasser, og smider ud/til genbrug, som blev jeg betalt for det. I mandags fik jeg assistance af min søde søster, og i dag kom rare Natasia forbi og råbte UD MED SKIDTET!, når jeg selv var i tvivl. Dog ikke noget af ovenstående - omkring halvdelen skal faktisk med, og dét er definitonen på gode køb (...og så er det nyt og spændende. Eller også er jeg bare blevet bedre til at købe ting, jeg rent faktisk mangler? Jeg vælger den sidste forklaring, ha). Og så glæder jeg mig til at shoppe i Barcelona!